Jo's Makeup Blog

Så nåede jeg at blive 41 år og bloggen også et år ældre.. 7. år. Tiden flyver og tak til alle som stadig læser med efter så lang tid.. også tak til alle de nye som også læser med. Alle jeres kommentarer og tilbagemeldinger om at I faktisk bliver inspireret af at følge med. Det er jeg så taknemmelig for og grunden til at jeg selvfølgelig stadig tjekker ind og deler ud af skønhedstips (og en gang imellem meget mere personlige ting).

Måske I har været nysgerrige på at se testresultatet på den behandling jeg har fået lavet for en måneds tid siden med Botulinumtoksin og Restylane. Hele idéen for mig har været at vise overfor mig selv og jer, at man godt kan få lavet tingene naturligt.

Det har på alle måder været grænseoverskridende, også at lægge det til åben skue for alle, men også med fare for at jeg ikke selv ville blive glad for resultatet. Du kan bl.a. læse mere om det lige HER.

Jeg ville have haft en fotograf til at fotodokumentere det, men nåede ikke at få et førbillede, så tænkte at jeg ville tage dem selv til trods for lysforskel. Og kamera forskel..for har fået en ny telefon siden efter førbilledet med et virkelig super skarpt kamera, men jeg synes til trods alt at forskellene ses alligevel.

Jeg fik lavet behandling 3 steder i ansigtet. Botulinumtoksin mellem brynene, for at afhælpe mine bekymringsrynker. Restylane under øjnene for at fylde d dybe øjenhuler under øjet ud, samt Restylane i mundvigene for at løfte..

Hvad synes jeg så om resultatet? Til trods at jeg faktisk på alle måder føler mig ret tyndslidt, så er det ikke helt det samme jeg ser i spejlet. For behandlingen under øjnene har på alle fået mig til at se meget mere vågen ud. Og egentlig var jeg meget skeptisk netop på det område, da jeg synes at dem jeg ser som får det lavet, får en tendens til at få skrå øjnene. Det er slet ikke tilfældet på mig. Oveni denne behandlig fik jeg også lavet en Ultherapy behandling ved øjnene i februar (læs mere om dette HER). Jeg fik en ekstra behandling sent på sommeren og den har virkelig givet en endnu mere synlig effekt flere måneder efter. Det har givet et pænt brynløft. Så man kan sige at det på alle måder har rykket noget med Restylane under øjnene og Ultherapy omkring øjnene. Føler mig næsten 10 år yngre på den konto.

Mundvigene var svær.. og til at starte med kunne jeg slet ikke forlige mig med resultatet. Ærligt så fortrød jeg. Men nu her en måneds tid efter og det har lov til at sætte sig så er jeg meget glad for en lille, men opløftende forskel.

Og så til det aller bedste af det hele som nok ikke ses åbentlyst.. men Botulinumtoksin mellem brynene som er den behandling som faktisk nok mindst ses, men har gjort den største forskel. For de sidste par år har mine bekymringer været store og jeg er helt overrasket over hvor meget det også har siddet som en konstant sammentrækning mellem mine bryn. Bekymringer er der stadig og furerne ses også stadig, men spændtheden mellem brynene jeg stort set konstant havde er væk. Og den følelse er helt fantastisk. Kan først mærke nu hvor meget og hvor længe jeg har spændt efter jeg ikke kan trække brynene sammen. Jeg er virkelig glad for effekten.. rynkerne her er blevet lidt sekundærer i lyset af dette. Bare man også kunne få det i kæberne, hvor jeg også meget spænder meget. Jeg vil vædde med at ingen vil kunne se på min pande at jeg har fået dette lavet. Min pande har rigtig meget mimik og mange vandrette linjer og de er der stadig. Og tror det er med til at man ikke lægger mærke til det. Hvis det havde været hele panden, så havde det nok set en del anderledes ud. Denne behandling SKAL jeg bare have lavet igen til dels for spændtheden, men også for at forebygge bekymringsrynkerne selvfølgelig.

Mine gode råd i forhold til at få lavet behandlinger som Restylane og Botulinumtoksin. Overvej det nøje og hvorfor præcis det er du vil have det lavet. For jeg tror på at der er forkerte grunde at få det lavet på, hvor der måske i virkeligheden skal kigges indad istedet for det ydre. Gør det fordi du ikke synes det indeni ikke stemmer overens med det du udstråler udenpå. Ser man træt ud udenpå, så kan man også nemt komme til at føle sig træt inden i. Jeg synes alle behandlinger også inklusiv Ultherapy som jeg fik i foråret, har givet mit ansigt en friskhed jeg har savnet. Har jeg det bedre indeni efter jeg har fået det lavet, er svaret blankt nej. Men ser jeg mig selv i spejlet nu til forskel fra før, så er jeg meget tilfreds med hvad jeg ser. Og vigtigst af alt få kun noget lavet på en klinik du har fuld tillid til. Jeg tror dette er et område hvor man nemt kan komme galt afsted. Mine behandlinger er alle lavet hos N’age på Kgs. Nytorv i København.

Måske der også anes en smule rynke/hud forskelle på billedet trods lyset. Men jeg har rullet med needle roller i en måneds tid og begynder at kunne se resultaterne, men dem tager vi en anden gang.

Hvad synes du om resultatet?

Alder er en sjov én.. på mange måder er jeg glad for min alder og den erfaring jeg heraf har fået med mig og der hvor jeg generelt er i mit liv. På nogle områder synes jeg også at alderen klæder mit ansigt rigtig godt. Men der ting der som sætter sig hurtigere i ansigtet nu end for bare 10 år siden.

De sidste to år for mig har indeholdt meget stress, sygdom og sorg. Så udover disse ting selvfølgelig sætter sig fast i den mentale bagage.. har de især også sat deres spor i mit ansigt. Det er der intet unaturligt i, men den spændstighed min hud havde er væk, så nu er det mere kontant afregning i form af bekymringsrynker og et meget mere træt udseende, når livet mærkes ekstra hårdt. Og det er selvfølgelig okay at man kan se man har levet, men indrømmer at jeg også er både forfængelig og fordomsfuld selvom det til tider kan være svært at stå ved.

Jeg har længe overvejet om kosmetisk skønhedspleje har været noget for mig. For helt ærlig så påvirker det mig at jeg er kommet til at se træt ud uden at jeg nødvendigvis er det. Jeg har nemlig selv nogle fordomme omkring området og en angst for at komme ligne dem der ikke rigtig efter min mening er stoppet i tide eller i hvertfald ikke har kunne skelne mellem naturligt eller “way too much”. For jeg vil ikke ligne én på samlebåndet af kvinder som ændre deres naturlige ansigtsudtryk og det har på mange måder skræmt mig. For hvad hvis jeg ikke selv ikke kan sætte grænsen her mellem en opfrisker og et mimikløst ansigt med den ubevægelige overlæbe, kinaøjnene og uden alle de smukke vandrette rynker man får når man griner og smiler. Mine egne og andres fordommene om ikke at stå ved den man og bare være tilfreds med det man nu engang har. Som jeg selv mener er vigtigt at kunne.

Men hvem bestemmer egentlig hvad der er rigtigt og forkert eller for lidt eller for meget? Det gør vi lidt i fællesskab når vi peger fingre af andre og på lidt forhånende vis gør os til dommere og meget bedre mennesker fordi vi netop ikke har fået fixet noget. Det er her vi kvinder bliver lidt kvinder når de er værst og vi slår hårdt ned med fornedrende kommentarer om at “se lige hvor meget hun har fået lavet” osv. Vi rotter os sammen og er netop med til at skabe et tabu og en kultur over at man netop ikke tør stå helt ved sig selv. Der bliver lagt en skam henover over at “få noget gjort” fordi vi kvinder dømmer hinanden alt for hårdt i dette aspekt. Og min fornuft siger mig jo helt klart “so fucking what” hvis hun (eller ham) har fået lavet det ene eller andet. Det gør jo ikke mig noget.

Min gode veninde har både fået lavet bryster, rettet tænder og fået Botox om hun havde brug for det er jo i virkelighed slet ikke noget med mig eller min mening at gøre. Jeg holder nemlig så meget af hende alligevel, så hvad hun tager af valg ændrer jo på intet af det som jeg kan lide ved hende som mennesker. Det er jo i virkeligheden ret simpelt og til at forstå i denne kontekst. Men kendte jeg hende ikke kunne det være jeg ville kigge på hende anderledes. Hvilket jo så i sidste ende er mig der dømmer helt forkert. Derfor vælger mange jo netop ikke at sige de får lavet noget af frygt for kvindepøblens fordømmende blikke.

Denne kultur og det tabu vil jeg prøve gerne være med til at skubbe lidt til, så vi som kvinder står sammen og ikke istedet bryder hinanden ned. Over noget der i virkeligheden er ret grundlæggende at føle som mennesker.. egenomsorg. At ville være den bedste udgave af sig selv og gøre noget ud af sig selv hvad dette må indebære for os hver især. For nogle er det at have de microbladed bryn, kunstige vipper og en overlæbe med et svung, for andre er det at komme en farverig læbestift på, dyrke motion eller gå i spa og forkæle sig selv. Jeg kan nævne masser af ting mennesker gør for dem selv og vil understrege egenomsorg er vigtigt.. det er plejen af os selv og absolut yderst vigtig at bevare også når man er 90 år. Giver man op på den konto giver man faktisk op på noget meget vigtigt omkring os selv.

Jeg har taget en beslutning om at hvis jeg skulle have fixet noget så vil jeg være ærlig omkring det og stå ved det. Og selvfølgelig også dele det på bloggen. Jeg vil ikke være én af dem som ikke tør tale om det i frygt for hvordan andre vil dømme én og jeg vil også gerne vise at man nødvendigvis ikke behøver så meget for at fjerne gængse træthedstegn. Så jeg kaster mig ud i Botox og filler i meget kyndige hænder og deler selvfølgelig resultatet her på bloggen.

Jeg er ret nysgerrig for at vide hvad du synes om kosmetiks skønhedspleje.. har du overvejet behandling eller har du fået lavet noget? Og har du ligesom mig også har nogle fordomme?