GUEST BLOGGER – KARINA VON D'AHÉ

Mit første indlæg i mit nye “hus” på josmakeupblog.dk …håber I vil tage godt imod : )

Jeg er altid rigtig nysgerrig på hvad andre smuksere sig med af skønhedsprodukter og det inspirerer mig altid til at prøve noget nyt. Derfor har jeg hver onsdag en gæsteblogger der fortæller lidt om hvad skønhed er for dem og hvilke produkter de synes godt om.

Denne onsdags gæsteblogger er Karina von d’Ahé, som er selvstændig med PR firmaet VON D´AHÉ PR & EVENTS der primært fokuserer på skønhed, livsstil og produkter. En kvinde som helt sikkert en ting eller to om skønhed.

Hvilke makeup produkter har du altid med dig i tasken?

Mineral Foundation Powder fra FACE Stockholm og  lipgloss fra
MAC

Dine favorit produkter?

Highlighter til kindbenene, Eye Dust fra FACE Stockholm, den løse pulver giver efter min mening et smukkere resultat på øjenlågene end almindelig øjenskygge. Mascara der giver noget….Diorshow fra Dior er god.

Hvis der var et skønhedsprodukt du ikke kunne leve uden, hvad ville det så være for et?

Jeg er en hud freak, smuk og velplejet hud er et must og har de sidste par måneder
brugt Vanity X, som er en serum der virkelig gør en forskel! Min hud ser sund, ensartet og velplejet ud –  produktet giver virkelig en flot og frisk glød.

Hvad betyder skønhed for dig?

Jeg har interesseret mig for skønheds produkter siden jeg var helt lille. Jeg så min
stewardesse- mor smøre sig ind, lægge makeup og bruge lækre parfumer.

Jeg bruger næsten makeup hver dag og er ikke bange for at eksperimentere med farver og gi’ den gas – det er sjovt at lege og prøve nogle ting af, det kan jo bare vaskes af hvis det kikser.

Dine bedste skønhedstips?

Giv din hud masser af fugt, lav et lille mini-spa derhjemme i weekenden hvor du
forkæler dig selv, godt for huden og humøret. De små rynker der kommer mellem
øjenbrynene og ved munden etc. får jeg fjernet med Restylane hos n’age – med et
naturligt resultat, det skal lige understreges.

Men jeg synes også det er vigtigt at alle kvinder får plukket og markeret deres
øjenbryn og gerne hos en af alle de små mellemøstlige saloner der findes rundt
omkring, de fjerner hårene med “tråd” eller “threading” som det hedder, giver et knivskarpt og flot resultat og gør utrolig meget for ansigtet, de små saloner tager kun 100-150 kr. Personligt går jeg hos en iransk kvinde på Nørrebrogade.

Dette indlæg blev udgivet i GUEST BLOGGERS, Karina von d'Ahé. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *