SMOKEYE EYES GO HOME!! HOW TO SHADE…


foto/makeup: Jo

Det er ingen hemmelighed at jeg personligt er vild med det helt klassiske look… smuk tonet skygge i globen, sort liner og selvfølgelig vipper for at give en lidt mere dramatisk effekt. Der er her at man kan bruge øjenskyggen til at løfte, skjule, gøre større eller mindre.. den er også lidt svære end feks smokey eyes, men den giver også så meget mere til øjet. Dette er blevet min signatur skygge som makeup artist… hvis man altså kan have sådan én??!! Det er med den teknik jeg giver en WOW-effekt med til de fleste jeg møder med mine pensler!

Hvad er forskellen på en tonet øjenskygge og en øjenskygge der ikke er blevet tonet?

Når man toner får man ingen hårde kanter på øjenskyggen, men overgangen fra det mørke over i det lyse bliver glidende og mere udvisket. D.v.s skyggen bliver mere naturlig og lægger sig ikke som feks en teater makeup. Det vil også sige at den optiske effekt er større og giver en smukkere helhed til ansigtet. Og du slipper for det “sminket look”

Hvordan laver man så denne smukke tonet effekt med øjenskyggen?

Jeg bruger altid meget og gerne lidt størrer bløde pensler til at tone med. Hver gang jeg dosere den mørke skygge på øjet tager jeg toningsbørsten/blending brush og tager den mørke skygge delvis af igen. Det vil sige at jeg tager farve på og tager farve af..sådan lidt “Wax on! Wax off!”. På denne måde kan du blive ved indtil du synes du har den rette dybde og tone i globen. Og husk kun lidt mørk skygge på penslen ad gangen og dup den på håndryggen, så du sørger for skygge sidder i penslen og ikke under øjet bagefter.

Hvordan laver jeg en lige liner?

Jeg er begyndt at bruge en skråpensel, altså sådan man normalt ville bruge til brynene. Den bruger jeg til både tørre og våde linere…. den er meget nemmere for mig at kontrollere, så der ikke kommer hakker i linere. Og det er vigtigt en liner skal være “flawless”.  Det er fakrisk nemmest at lægge liner på på en åbent øje. Når øjet er lukket kan der være flere folder og fine linjer ved vippekanten og man kan nemt komme til at gøre linere alt for bred, da hud ikke er “bredt ud” som den er ved et åbent øje.

Start ved yderste øjenkrog indtil ca. midten af øjenlåget i et penselstrøg.. og hvis du kun gør det i et penselstrøg er der meget større chance for at lineren bliver lige. Derefter starter du så fra inderste øjenkrog indtil midten og igen i kun et penselstrøg, så du rammer hvor du nåede til med første linerdel. Pas på med ikke at blinke imens ; )

Hvilke vipper skal jeg vælge og hvordan skal jeg sætte dem på?

Jeg går som regel efter de naturlige vipper, som bare giver ens egne vipper lidt fylde og volume. Der er ingen grund til at overdrive og i værste fald kan resultatet blive for drag-agtig. Husk “less is more”!

Det er altid nemmest at komme vipper på et åbent øje som kigger nedad. Sådan får du nemlig øjet i dets rette længde. Når øjet er lukket er det mindre i længden, så når du sætter vippen kan du få problemer med at vippen frigøre sig fordi øjet så er blevet længere.

Så tjek om vippen passer sådan ca i øjet længde, kig nedad, påfør limen på vippen, lad limen lufttørre lidt, kom den på, puf let ind mod vippens ender hele vejen langs vippen og luk derfter øjet og puf lidt videre indtil du er sikker på limen er tør.

Obs! Husk evt at komme mascara på dine egne vipper først. Så undgå du måske at vipperne klumper sammen og at vipperne ikke kan genbruges.

Dette indlæg blev udgivet i BEAUTY TIPS, DIY. Bogmærk permalinket.

10 kommentarer til SMOKEYE EYES GO HOME!! HOW TO SHADE…

  1. Metteline skriver:

    HaHa, ‘Wax on – Wax off’ 😀 Ralph Macchio, jeg savner dig!
    Jeg har – desværre – små øjne, så smokey eyes fungerer ikke ret godt for mig. Jeg bruger altid en meget lys skygge på øjenlåget og en mørk i globelinjen, ligesom du viser der. Og så lys øjenskygge eller fx sølveyeliner i øjenkrogen for at åbne op. Og (desværre) ingen mascara på nederste øjenvipper. Og så Blend!Blend!Blend! 😀

  2. Jo's skriver:

    Vi elsker Ralph… sød fyr!

    Smokey eyes fungere altså heller ikke for alle, inklusiv mig selv… kommer til at ligne en pandabjørn! Fedt du blender! Men er sikker på du har 110 % tjek på din makeup Mette : )))

    KH Jo

  3. Louise skriver:

    Heysa.

    Det da et total fedt tips det der, det skal prøves på Lørdag inden byturen går igang 🙂

    Tak for tippet.
    Klem Louise.
    http://www.missamour.dk – Lad Kærligheden Blomstre

  4. Marie Rasmussen skriver:

    Hulk Hulk … Jeg kan ikke finde ud af det ….

    • Jo's skriver:

      Hvor irriterende Marie! Men godt du forsøger! Nogle gange er det faktisk lettere når man har set det LIVE : ) Må dog sige at jeg skam har øvet mig rigtig meget, så hvis du orker så prøv igen og igen og igen ; ))) KH Jo

  5. Pingback: JO’S JULEKONKURRENCE # 15 | Jo's Makeup Blog

  6. Lissen Andersen skriver:

    meget smukt!!!

  7. Cecilie Røndbjerg pedersen skriver:

    Kæft nogle dejlige ting

  8. Lærke Bjorholm skriver:

    Hvilken børste bruger du til at blende med, og hvordan undergår du at det mørke “løber” ud i det lyse område?
    Lærke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *