ER DU MED PÅ ANTI-AGE VOGNEN??

1-2012-11-030
Anti-age har længe været i mine tanker og 2013 er året hvor jeg vil have mere fokus på rynkerne… Nu ramte jeg 36 år i sidste måned og alderstegnene er begyndt at sætte ind hist og her.

Personligt har jeg intet imod alderen og det er absolut ikke noget jeg kæmper imod eller har svært ved at acceptere. Men jeg vil derimod bare gerne passe rigtig godt på min hud, så jeg solbader f.eks. aldrig og har altid solbeskyttelses på og fugt er i høj kurs i form af ansigtsolier og fugtgivende serums.

Jeg har længe kigget på forskellige anti-age behandlinger og må indrømme at jeg endnu ikke er helt klar til at kaste mig ud i Botox og Restylane, men er slet ikke afvisende over at det på et tidspunkt kunne blive noget jeg ville gøre i mindre omfang.

Nu er jeg så gået igang med nogle anti-age behandlinger som jeg synes passer godt til der hvor min hud er lige nu og samtidig vil give et synligt, men naturligt resultat. Behandlingerne er med oxygen, samt et serum fra DermaOXY og strækker sig over 6 uger og I får lov til at følge med op and close. I dag skal jeg have min anden behandling hos Julie fra Arndal Spa på Sankt Petri Hotel i København og jeg glæder mig til at vise jer resultatet indtil videre her på bloggen i løbet af ugen.

Hvad er jeres holdning til anti-age behandlinger, samt produkter og hvad I selv gør for at forebygge alderstegn??

Taaaak for alle jeres kommemntarer til Daniel Wellington konkurrencen!! Gad jo bare gerne I alle skulle have sådan et feeeeedt ur… I fortjener det sgu! Siger det bare! I stedet har Daniel Wellington lavet en rabatkode på 15 %  til deres shop. Koden er “giveaway” og er gældende frem til 15 feb. 2013.

Vinderen er Mathilde Brødsgaard…Tillykke, du skal have nyt ur! Send mig din adresse : )

Dette indlæg blev udgivet i DermaOXY, PRODUCTS/SKINCARE. Bogmærk permalinket.

18 kommentarer til ER DU MED PÅ ANTI-AGE VOGNEN??

  1. Annesofie kjeller Larsen skriver:

    Bruger selv disse lækre produkter, samt alm. Skrub og masker ind imellem… Det er slet ikke noget jeg dyrker og ofte glemmer jeg nat cremen:) jeg tror på man kan holde sig godt ved at leve godt, elske og være lykkelig, dyrke motion og få vand og søvn:)

    • Jo's skriver:

      Har det altså også med at glemme den natcreme : ) Og helt enig, selvom motion og søvn ikke topper på min liste lige nu : )))

  2. karin christensen skriver:

    Jeg runder snart de 35 og eksperimenterer lidt med forskellige antiage produkter. Især er jeg vild med nogle små serum kapsler fra body nordic som jeg føler er ret gode ved min hud.
    For et par uger siden tager min datter (3 år) fat i mine kinder og sidder og studerer mig lidt og så sagde hun pludselig med store øjne ” mor hvordan sidder de flæskesvær du har i panden fast på din næse ” HaHa sådan en lille møgunge men det har da fået mig til at overveje om man skulle prøve lidt botox på et tidspunkt

    • Jo's skriver:

      De lyder spændende de små kapsler fra Body Nordic… de må lige googles : ) Jeg vil i hvertfald ikke afskrive at jeg på ikke tidspunkt måske prøver botox : ))) Og husk flæskesvær altså er lækre ; )

  3. Mette Kjærsgaard skriver:

    Hmm, ja det er lidt tricky. Jeg bliver 36 til sommer og har de sidste år været meget opmærksom på at pleje min hud. Jeg kunne aldrig drømme om at gå ud om sommeren uden solcreme og bruger serum og creme for at holde huden fugtet og blød. Jeg synes (bilder mig selv ind) egentlig min hud er pæn og er (endnu) ikke træt af de smårynker der er kommet. Umiddelbart tror jeg ikke at jeg kunne blive forfalden til ansigtsløftning, Botox osv… Men måske en kemisk peeling engang. Jeg kan dog godt mærke at min grænse flytter sig lidt. Har efter 2 børn og dertilhørende amning et noget udhulet brystparti og overvejer at gøre lidt ved det….. Engang.. Måske.

    • Jo's skriver:

      Er sikker på det ikke er selvindbildning og det lyder også som du passer rigtig meget på din hud, så hvorfor skulle den så ikke være pæn : )
      Synes også det er vigtigt at man kan se sig selv i spejlet sådan nu som man nu engang ser ud. Hvis du havde spurgt mig om Restylane og Botox inden jeg fik børn havde jeg med garanti sagt NEJ TAK, men nu er mine grænser ihvertfald rykket sig og synes ikke længere det skræmmer mig ; ) Meeeen venter lidt endnu : )
      Min gode veninde der har to børn har lige fået lavet sine bryster og hun er SÅ glad for det… de var blevet kedelig efter amning. Så selvfølgelig skulle hun da bare have lavet dem, frem for at gå at være ked af over det de næste mange år af sit liv : ))) Det er livet for kort til!

  4. Jeg tænker ikke så meget over det, måske fordi at folk altid skyder min alder 5-10 år ved siden af.. Men generelt så solbader jeg heller ikke, bruger masser af fugt (dog mest pga. min hud skaber sig uden) i form af creme eller olie.. Dog er jeg blevet bedre til at vaske min gamle sminke af, i stedet for at sove med det 🙂

    • Jo's skriver:

      Men det må også være alt det lækre mad du forkæler dig selv med : ))) (jaja ser jo salvende til på sidelinjen på instagram). Det må være dejligt at blive skudt yngre… det håber jeg at jeg gør efter de her behandlinger : )))

  5. Anja Kis Svendsen skriver:

    Jeg bruger allerede anti-age creme, så alderstegn er da noget jeg gerne vil forbygge, eller i hvert fald mildne. Tror dog ikke jeg vil bruge Botox o.lign. der skal sprøjtes ind i huden, men alt med cremer, peeling osv. kan sagtens lokke mig.
    Noget andet jeg gør er at spise sundt (og hudvenligt) m. grøntsager, fiske-/vegetabilske olier, motionere og holde vægten. Det er ikke kun for at holde huden i form, men også for at holde hele min krop sund og ikke slidt ned at uhensigtsmæssig livsstil. Det lyder mere frelst end det er, jeg spiser gerne kage osv., men i dagligdagen har jeg efterhånden lært at sætte stor pris på den sundere kost.
    Mvh.

    Mvh.

    • Jo's skriver:

      Det synes lyder som en rigtig sund holdning : ) Og det med motion det kunne jeg virkelig godt bruge noget af… bruger jo altid min fritid på at blogge (og spise alt for meget kage).

  6. Mette Guldberg skriver:

    Jeg har fra naturens hånd et tæt bindevæv (eller hvad sådan noget nu hedder) så min hud er rimelig spændstig og elastisk. Det hjælper jo lidt på det. Men nu hvor jeg er i 40’erne hjælper jeg lidt på vej. Det seneste år er jeg for første gang begyndt at gøre andet end en lejlighedsvis afrensning og almindelig dagcreme og en peeling maske. Jeg har skiftet renseprodukter fra nogle rimelig skrappe til La Roche-Porsey som er beregnet til mere sensitiv hud. Jeg er begyndt at bruge en øjencreme og en tynd lotion med a-vitamin fra Beaute Pacifique under min dagcreme og bruger en frugtsyremaske fra Jurlique 2-3 gange om ugen i stedet for den sædvanlige peelingmaske (med korn). Jeg kan se en tydelig forskel – og det kan andre også. Min hud er mere strålende og ensartet, porerne er mindre og de få rynker der er, er knap så dybe. Og min hud er uden tvivl blevet mere fugtmættet og makeup’en ligger pænere. Men jeg har til gengæld udfordringer med bumseagtige udbrud, der ligger meget dybt og som egentlig aldrig sprænger huden men alligevel efterlader en slags ar. Som om huden er blevet presset så meget at der er kommet et ar indefra. De er ikke blevet færre eller mindre af denne behandling. Jeg har netop bestilt Hyaluron Filler ampuller/serum og dagcreme fra Eucerin – efter inspiration fra Beautyspace. Det er jeg ret spændt på.

    • Jo's skriver:

      Heldige dig.. meget er jo også arvebetinget når det kommer til huden. Læste også om de ampuller på Beautyspace… de skal altså prøves : )

  7. Charlotte skriver:

    Vil disse spændende produkter kunne bruges af vanskelig og sart hud der trænger til opstramning?

    • Jo's skriver:

      Produkterne til hjemmebrug indeholder parfume og ved ikke om din hud kan tåle det når du skriver den er vanskelig og sart… men oxygen behandlingerne ville du ihvertfald have glæde af : )

  8. Maria Seidelin skriver:

    Det er virkeligt nogle lækre produkter!!! De er så dejligt drøje – tørrer super hurtigt ind, så det ikke tager en evighed før man kan smukkesere sig – DET er et plus hos mig.

    Kh Maria

  9. Lene Nehlsen skriver:

    Jeg bruger altid solbeskyttelse. Selvfølgelig. Skal til at igang med en decideret solcreme, da jeg har hørt at fugtighedscreme med høj SPF ikke gør det godt nok. Derudover overvejer jeg at bestille noget retin a creme hjem fra Indien. Mon ikke det er lovligt? Selvom det vist normalt er på recept…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *