GÆSTEBLOGGER – BLÅT ER GODT

1-Topshop Unique AW13 copy

Det er Camilla fra scentoffashion.dk der står for dagens indlæg…. Hun er inspireret af TopShops efterårs/vinter look 2013…  Jeg er selv fan af ALT blåt! ….Jeg kender i øvrigt ikke TopShops makeup serie, men det skal der gøres noget ved.. den glow og lipcrayon ser spændende ud… Har I prøvet deres makeup?

Camilla fra Scent Of Fashion:

Det var Topshops egen makeupartist, Hannah Murray, som stod for looket hos modellerne på catwalken, da Topshop Unique AW13 blev vist ved Londons modeuge. Looket var inspireret af den britiske arv, krydret med 60’ernes teddy boys og et hint af 80’ernes new wave. Dermed kreerede Hannah Murray et look, der var et billede på den inkarnerede britiske pige. ”Hun er køn men med rå kanter. Jeg ønskede at kreere et look, som havde de hængt ud ved en gammel pub i Manchester i 80’erne”. Selve basen var blød med glat hud og kun meget lidt blush, og det var øjnene, der tog opmærksomheden. En babyblå farve dækkede øjenlågene i en oval form, mens et glimt af rød gloss prydede læberne. ”Vi brugte en grå base for at kunne komprimere den blå farve. Så trykkede vi den babyblå skygge ovenpå og strøg lidt mascara på deres vipper. Vi ville gerne have det til at se ud, som hvis de selv havde lagt det.” Håret var rodet og skabt af hårstylist Anthony Turner. Det var pjusket op til perfektion og hang ned over modellernes skuldre i en nøjagtig midterskilning. Ligesom med makeup-looket blev det tænkt britisk, og Turner forestillede sig en pige med et ”bedhead” og et ”lock-look” fra sidste aften. ”Jeg kan lide idéen om hun havde haft en bikube på natten før, sovet med den og vågnet op med dette look. Det er også lidt Kate Bush!” Selv synes jeg, at det er et meget modigt look med den blå skygge, men jeg tror sagtens, at man kunne få det til at fungere – dog måske en anelse mere nedtonet. Ville I selv kaste jer ud i det? Kilde: http://insideout.topshop.com

Dette indlæg blev udgivet i Dear readers review. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til GÆSTEBLOGGER – BLÅT ER GODT

  1. Nanna Thomsen skriver:

    Det skal helt sikkert prøves af! (:

  2. Charlotte skriver:

    Hej Jo 🙂

    Jeg mindes , at du på et tidspunkt skrev et indlæg omkring holdbar makeup – men jeg kan simpelthen ikke finde det. Min makeup lægger sig i rynkerne og fremhæver dem så flot! Ikke lige meningen… Og øjenmakeup ‘falder’ hurtigt af specielt på det ene øjenlåg og hopper op for oven. Så jeg har brug for tip og produkthjælp skønne Jo 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *