KENDER DU EVA?

 IMG_9872(1)Bio:

Jeg hedder Eva, er 31 år og har næsten 10 års erfaring indenfor skønhedsbranchen, både som kosmetolog, beautyblogger og makeup artist. Når jeg ikke skriver om skønhed, hudpleje og velvære på min blog evak.dk og i mit nyhedsbrev, nyder jeg livet på Nørrebro sammen med min mand og vores to små børn.

Mine tre bedste produkter:

Micro-needling

De fleste kender den nok under navnet Dermaroller, men der findes faktisk masser af alternativer derude. Nålerullen øger gennemstrømningen i huden og stimulerer kollagendannelsen, hvilket giver en fastere hud, men du kan også se bedring af ar, store porer og alderstegn. Derudover øges optagelsen af de produkter du bruger efterfølgende med flere tusinde gange. Jeg bruger min nålerulle én gang om ugen og putter BioEffects EGF serum på efterfølgende og min hud elsker det.

Clarisonic

Aftenafrensningen er det absolut vigtigste punkt i hudplejen og derfor kan jeg ikke undvære min Clarisonic. Mit aftenritual har nået helt nye højder efter den kom på banen. Jeg kan tydeligt mærke huden bliver renset grundigere og mere dybt og fordi min hud bliver renset så effektivt, betyder det også jeg nøjes med at bruge peeling én gang om ugen, hvor jeg førhen skrubbede tre gange ugentligt.

Babor Fluids

Sidste vinter fik min hud en krise. Den var så dehydreret at det gjorde ondt, bogstaveligt talt. Jeg prøvede alt det der normalt virker, men uden held. Til sidst prøvede jeg et ampul fra Babor og med det samme mærkede jeg bedringen, så nu har jeg dem altid på lager. Det bedste er, at Babor har så stort et udvalg at uanset hudproblemet har Babor et ampul mod det.

IMG_71043 tips til mørk hud:

Ikke pille

Uanset hudtone er det usundt at pille i huden, men for os med en mørkere farve, er det især vigtigt at holde fingrene væk. Mørk hud har lettere ved at få mørke pletter efter indgroede hår, bumser og sår er helet op og det bedste du kan gøre for at undgå dette er, at stoppe pilleriet. Når uheldet er ude bruger jeg frugtsyre serum, da det hjælper til at mindske pletterne hurtigere.

Gå efter de dyre foundations

Er der noget jeg har brugt meget krudt på, så er det at finde foundation til min mørke hud. Allerede i mine teenageår gik det op for mig, at drugstore mærkerne desværre ikke gør sig i mørke nuancer, så jeg måtte lægge flere penge projektet. Efter mange års søgen har jeg fundet frem til at MAC, NARS og Make Up For Ever er de bedste mærker til mørk hud. De har det største udvalg af mørke farver – endda både i kolde og varme undertoner – og giver dermed den bedste chance for at finde et perfekt match.

Brug solfaktor

Selvom vi fra naturens siden har et indbygget solfilter, bør du ikke skippe spf’en og det gælder især hvis du har tendens til hyperpigmentering. Solen gør det kun værre. Det, at du er mørk i huden, er ikke lig med et frikort til solen. Vi kan stadig blive solskoldede, få hudkræft og ældes hurtigere, så på med solfaktoren og vær gavmild med den. Året rundt.

Gratis tip:

Det må være mit online hudplejekursus. Ikke alle har råd til at give 5-700 kroner for at udfritte en professionel hudterapeut og derfor har jeg lavet et kursus via email, som giver dig al den information du behøver for at opnå en sundere og flottere hud – helt gratis.

Link til kurset: http://evak.dk/online-kursus-hudpleje/

Dette indlæg blev udgivet i BEAUTY TIPS, Eva K. Bogmærk permalinket.

En kommentar til KENDER DU EVA?

  1. HeLene skriver:

    Jo, hun er skøn og har også en blog og et nyhedsbrev man kan få, lær altid nye ting der! Håber det er andre som opdager hende nu! *thumbs up*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *