DET HAR VÆRET HYGGELIGT, MEN JEG STOPPER HER!

12920913_10154077121228988_1810254795_n1Hvis nogen vil vide hvordan jeg faktisk går og har det…

Det er ingen hemmelighed at jeg i år runder 40 år… egentlig har jeg det fint med det og faktisk har jeg aldrig haft det bedre både indeni og udenpå. . Glæder mig faktisk til 4o’eren og tror på de er de nye trediverne. Som jeg skrev for et par måneder siden var min vægt gået op en del efter et større vægttab i 2014… det gjorde også humøret var på vej ned eller i hvert fald var mit spiseri med følelserne en alarmklokke på at jeg ikke var i balance og glad.

Status er at begge mine forældre er syge og det mærkes virkelig de er her på lånt tid nu og dette var bl.a. lidt af et “wake up call” for mig. For de har primært kun mig, men har også to børn der skal have en stor bid af mig og er selvstændig (så ingen sygedage til mig så længe). Så den der med at ligge på sofaen og køre den ene Mars ned efter den anden alt imens jeg synes livet var lidt uretfærdigt, gik ligesom bare ikke når der var brug for mig  på flere fronter. Eller jeg havde brug for mig.

Så en kold tyrker fra sukker siden start februar, som er en af mine største syndere og en “dårligt humør” forstærker, samt mådehold med mad. For jeg er en af de personer der gerne går efter en ekstra portion selvom sulten er stillet. Der er skåret kraftigt ned på mel og faktum er min mave ligner jeg er i uge 30 når jeg spiser for meget hvedemel. Mælken til kaffen er skiftet ud med mandelmælk. Så har jeg også taget stilling til dyrevelfærd.. synes det er løbet helt løbsk og synes dyr lever horribelt for at behage for vores behov. Så mindre kød og mange mange mange flere grønsager er også kommet med i pakken. Faktisk alt det der gør at mit mave- og tarmsystem får lov til at arbejde hurtigere.. frem for alt det der sløver fordøjelsesprocessen. Ca. 7  kg senere på ca. 2 mdr er ikke det eneste synlige resultat, for jeg har fået det meget bedre i min krop. Min hud er blevet pænere og jeg har et større overskud til at hjælpe mig selv.. (dette skal være første prioritet), mine børn og mine forældre. Og til trods for at tingene lige nu er lidt et kaos så føler jeg mig godt rustet.

Så tak til sukker og for meget mad.. det forstår jeg virkelig nu hvor meget indflydelse dette har på mig som menneske indefra og udadtil. Men ikke mindst så er det blevet meget tydeligt for mig at det man tiltrækker udadtil er en afspejling af hvordan man har det indvendigt. Så jeg ved den holder stik med at skønhed kommer indefra. Jeg oplever SÅ mange kunder med hudproblemer og jeg tror personligt at det meste stammer fra en forkert kost. Jeg tror virkelig på man kan spise sig pænere og mere tilfreds. Det næste stykke tid vil jeg dele indlæg der netop handler om at skønhed ikke kun er en overfladisk ting, men at det faktisk kommer indefra og alting netop starter der.

Selvom jeg elsker mad og kage og chokolade og generelt bare slik og forbinder hygge med det, så er det slut nu… på den der fuldstændige grådige, skødesløse, selvpinende måde. Og det lidt sjove er at for bare et par måneder siden var det mad der styrede mig… nu er det helt omvendt.

Skøn og smuk fredag din vej…

Dette indlæg blev udgivet i BEAUTY TIPS. Bogmærk permalinket.

25 kommentarer til DET HAR VÆRET HYGGELIGT, MEN JEG STOPPER HER!

  1. Birgitte B skriver:

    Jeg ville ønske, at jeg havde din motivation og standhaftighed… For jeg ved jo godt, at det jeg propper i munden ikke er godt for mig, både ud- og indvendigt. Men pt. har jeg ikke psyken med mig og derfor ikke overskuddet til at gøre meget ved det.
    Jeg synes, du er så sej (kender godt det med at stå i en ‘krise’ i livet og få mere ud af det på alle andre områder). Kh. Birgitte

    • Jo's skriver:

      Uden motivation er jeg “lost”… og der var også gået en rum tid inden jeg tog mig selv i nakken… havde jo nået at spise en del kilo på ; ))) Man skal selv når der til ikk. Og så er det hyggeligt at køre lækkerier ned : )))

  2. HeLene skriver:

    Puh, tak, jeg troede du stoppede med at blogge. Det er jeg glad du ikke gør, og et dejligt indlæg du har skrevet. Jeg tror også meget på kosten og det med indefra og ud. Tillykke med de mange fremskridt, du er så sød og kyndig, og fortjener at have det godt, Inspirerende er det også at læse med her, både beauty indlæggene og de personlige!

    • Jo's skriver:

      Haha.. det er jo også 1 april, måske jeg skulle have skrevet i først sætning i indlægget at det var farvel til hyggespisningen og ikke bloggen. Men tusinde tak Helene hvor er du og skrive det du gør. Vi skal ALLE have det godt : )))

  3. Gitte Lund Rasmussen skriver:

    Tak for et dejligt indlæg som forhåbentlig kan hjælpe andre end mig. Fik dog lige et chok da jeg troede at du stoppede med at blogge…. Uha, heldigvis ikke for vil nødig undvære dine super gode indlæg.
    God fredag og weekend til dig 😉

    • Jo's skriver:

      Tusinde tak Gitte : ))) Jeg skriver det netop for måske at kunne inspirere andre, som jeg også selv bliver ind i mellem. Det føles altid godt at give noget videre i en eller anden form : )))

  4. Hanne Fjellerad skriver:

    Ja, jeg blev også helt nervøs da jeg så overskriften!

    Jeg er meget glad for dine indput, både de personlige, og mere professionelle nyheds orienterede betragtninger!

    TAK, og god dag.
    Hanne.

  5. Signe skriver:

    Hej.
    Jeg er på alder med dig. Jeg er stoppet med at spise sukker, mælk og mel. Og jeg kan 100 % relatere til hvad du skriver. Jeg gik til kosmetolog både før og efter jeg stoppede med at spise ovennævnte. Og det mest fantastiske er at min kosmetolog sagde, at hun faktisk ikke kunne gøre så meget mere for mig, da min hud nu var så smuk pga min kostændringer. DET er da en kæmpe sejr og vildt sejt 🙂

    • Jo's skriver:

      Det gør nemlig bare så meget også for huden… det er ren WIN WIN ; ))) Hver eneste gang jeg jeg siger nej tak til sukker.. synes jeg selv det er en lille sejr. Lidt det sammen som at stoppe med at ryge. Hver gang man ikke tænder den smøg når man har lyst giver sådan et lille kick : )))

  6. Lene Kathrine Jensen skriver:

    Gisp… Jeg troende at du stoppede med at blogge. Sikke et chok, men meget glædeligt at det bare var overskriften der fik mit blodtryk i top!..🤕🤒🤕
    Og sikke et indlæg! Min beundring er bestemt ikke blevet mindre, efter at have læst dit indlæg. Hvor er det beundringsværdigt, at du i så svær en periode, samtidigt udviser så stor standhaftighed. Flot!!! Og hvor er jeg misundelig…
    Kan mærke og se akkurat de samme gener, men ikke om jeg kan smide slik og brød fra mig. Den dårlige samvittighed springer op af slikskuffen, hver gang jeg åbner den. Men jeg propper den tilbage i skuffen. Og fylder ellers slikskuffen op igen, når den er tom.
    Så tillykke med din kostomlægning og resultatet der følger med. Det kan forhåbentligt give mig et spark bagi og inspirere mig til at følge dit flotte eksempel… 😀

    • Jo's skriver:

      Kender jo selv den alt for godt med slikskuffen… Og det er bare dejligt at starte dagen med kalorietung kage og slutte dagen på sofaen med en plade Marabou. Det har jeg altid syntes, men den bliver bare ikke ved med at gå i det lange løb for mig. Og motivation skal jo komme indefra, men inspiration fra andre kan også for mit vedkommende kickstarte det. Men tusinde tak fordi du læser med… og giv lige lyd hvis du kommer igang : )))

  7. Mie / pralerier skriver:

    Virkelig sejt og meget inspirerende læsning! Totalt skønhedsforbillede 🙂

  8. Lise skriver:

    Selv mig havde du nær taget pusten fra Jo, for jeg troede jo også, at din overskrift gik på at stoppe blogskriveriet, og det ville være så trist. Ikke bare er du kyndig på dit felt, du er også en klog kvinde, og jeg er så glad for vores lille samarbejde.
    Held og lykke med alt, du har sat dig for og kram fra mig <3

    • Jo's skriver:

      Altså kære Lise… det var ikke meningen. Tænkte at det skulle lyde sådan lidt Aprilsnars agtigt.. hvis man kan sige det. Men måske jeg skulle have pointeret at det ikke var det ikke var det der var tilfældet i aller første sætning og kun et farvel til det hyggespisning jeg nu engang er så dælens god til : )))
      Og ved du hvad jeg er SÅ glad og taknemmelig for vores lille samarbejde… Er jo netop i det fineste selskab med dig : )))

  9. Mette Kristine skriver:

    Jeg kommenterer ellers næsten aldrig.
    Men er helt glad på dine vegne. Også på mine egne vildt egoistiske vegne, fordi du ikke stopper med at blogge, som jeg lige, med tilbageholdt åndedræt, troede.

    Hav en skøn weekend og pas godt på dig og dine.

    • Jo's skriver:

      Det er jeg SÅ glad for du alligevel valgte at gøre i dag… Tusinde tak for det og fordi du gider læse med… YAY! : ))))

  10. Hanne Fjellerad skriver:

    Ja, jeg blev også bekymret da jeg læste overskriften!

    Ligesom mange andre, nyder jeg altid at læse det seneste her på din blog.

    K.h. Hanne

  11. Susie Hornbæk skriver:

    Sukkerstop er bare godt for såååå mange ting, men især for hud og humør<3 Jeg vil gerne anbefale dig at få sundt fedt nok- det er selvfølgelig godt for huden, men det gør også dit blodsukker stabilt og så er det meget nemmere at undgå fælderne:-)

  12. Marie-Louise Jønsson skriver:

    Åhh gider du ikke skrive hvilken mascara du har brugt på billedet til dette indlæg. Din vipper er meget flotte 🙂 ml

  13. Mette M skriver:

    Er inde i fuldstændig samme stime, som du var, men kan simpelthen ikke få det vendt! Men det er god motivation at læse om, at du nu har sagt stop og har været ultrasej i et par måneder. Må.også.sige.stop.nu!

    P.S. Dejligt du ikke stopper med at blogge 😀

  14. Marie-Louise Jønsson skriver:

    Gider du ikke skrive hvilken mascara du har brugt på billedet til dette indlæg ? Dine vipper er så flotte på det billede

    • Jo's skriver:

      Beklager aaaalt for sent svar… jeg kan af en eller anden årsag ikke længere besvære indlæg eller udgiv indlæg på min telefon. Jeg er ikke helt 100 procent sikker, men mener det er en Sephora mascara outrageous volume” ellers en Sisley Paris “So Intense”. Kh Jo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *