FACEBOOK STINKER OG SØVN ER DET NYE SORT… IFØLGE IBEN!

UnknownForleden var jeg ude og makeuppe Iben Hjejle i forbindelse med presselanceringen af en helt ny omgang “Dicte”. Jeg lagde straks mærke til hendes strålende glød i huden. Og det er her jeg bliver nysgerrig for ud over at leve af at makeuppe andre, så er hele det her konservering af hud og sådan noget egentlig ret spændende. For jeg samler på tips især fra dem der  gør det det der virker. Og det kunne virkelig ses på Iben.

Udover at være i midt 40’erne og have en voksen søn, så er det i hvertfald ikke hendes hud og klarhed i øjnene der sladre om dette. Langt fra. Trods en lang sommerferie, så var der sneget sig nye vaner ind.. gode vaner. Mere vand og bedre søvn. Så der var nul gadgets i soveværelse, d.v.s. heller ikke telefon. Derimod en bog og et helt almindelig vækkeur. Og som hun fortalte fik hun nærmest ikke engang læst, men faldt i søvn med det samme og sov hele natten… uden forstyrrelser. Altså ingen telefon tjekkeri! Men telefonmanien er droppet, facebook droppet, dog bliver der spillet lidt pokemon Go som familieunderholdning.

Jeg er inspireret, for selvom jeg har læst engang for længe siden at Deepak Chopra anbefalede at man fjernede fjernsyn og andre gadgets fra soveværelset, så trængte jeg lige til reminderen. For egentlig vil jeg gerne skilles fra min telefon. For noget tid siden slettede jeg selv facebook fra min telefon og det er blevet en stor befrielse og savner det slet ikke. Var virkelig træt af at læse ligegyldige opdateringer om ligegyldige holdninger til dit og dat, som faktisk ikke gjorde andet end at gøre mig i dårligt humør. Og for de mennesker der har for meget tid til at tjekke hvornår man nu sidst var online, fordi man ikke havde svaret på en sms eller mail. (Dog smider jeg opdateringer om indlæg op på bloggens egen facebookside, til de læsere der følger derfra).

Helt ærligt.. så savner dengang hvor jeg havde min store røde drejeskive telefon da jeg boede hjemme endnu, kævlede i timevis med veninderne, ventede på at ham den søde fra weekenden ville ringe og fik min mor til at kigge alvorligt på mig hver gang telefonregningen kom. Alt er blevet så centeret om at være online, tjekke mails, sms’er, vejrudsigt, pollental, netbank og det stresser og det er med til at ødelægger nattesøvnen for mange. Heriblandt mig. Jeg er helt sikker på at når man begynder at passe på sig selv indefra, så ses det også udefra. Og sin skønhedssøvn skal man ikke undervurdere. Og jeg vil ligne Iben Hjejle når jeg rammer midtfyrre om 5 år.

Dette indlæg blev udgivet i BEAUTY TIPS. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til FACEBOOK STINKER OG SØVN ER DET NYE SORT… IFØLGE IBEN!

  1. Birgitte B skriver:

    Hey, jeg er total firstmover her så 😉 hahahaha…. jeg har et helt almindeligt vækkeur (dog radiostyret) og har aldrig min mobil med ind i soveværelset (medmindre der er akutte situationer med min gamle mormor). En bog har jeg dog altid, nogle gange lykkes det endda også at få læst i den. Kh. Birgitte

    • Jo's skriver:

      Du har jo forstået det længe før os andre ; ) Måske du så har en god boganbefaling at falde i søvn til : )))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *