GODNAT OG SOV GODT “HUD”

image1-3Kloge hoveder siger søvn er vigtig. Ikke kun for vores hud, men også for vores generelle sundhed. Søvn er første prioritet for mig da ellers hænger min vågne tid ikke sammen og det har den aldrig gjort. Altid været en festdræber, bare spørg mine veninder.. altid den der smutter først hjem i seng. Engang var der vist et begreb der hed sengekær… og det passer vist meget godt til mig. Glæder mig altid hver aften til at lande i min seng.

Men udover at passe mine sengetimer passer jeg også godt på min hud om natten. Hver aften inden sengetid skal der renses også selvom det ikke er hver dag jeg har haft makeup på. For min hud bliver bliver stadig udsat for støv, bakterier, forurening, solcreme o.s.v. i løbet af dagen. Så min hud have lov til at hvile med fugt og gode ingredienser der skal have lov til at arbejde for min hud, imens jeg sover.

Rens for mig er altid kun med de milde af slagsen.. Aldrig dem der stripper min hud for dens naturlige fedt. De fås som cremerens som fra Grown Alchemist, cleansing gel fra Peter Thomas eller miscellar vand fra A-Derma. Alt efter temperament og humør.

Efterfulgt af serum, hvor jeg lige nu bruger Vespera Bionic fra Exuviance som arbejder i dybden med at forbedre hudens struktur på mild vis med bla. frugtsyre, effektive antioxidanter og vitamin A, C og E. Behøver huden dog kun fugt til natten så arbejder Hydra Booster fra AnneMarie Börlund og Sos Hydra Repair fra Mádara effektivt og direkte med hudens fugtbalance.

Hvad består dit aften “kit” af?

P.S Der er stadig lidt billetter tilbage til morgendagens event i Magasin på Kgs Nytorv hvor du bl.a. kan få en “one to one” session med mig, en goodiebag og støtte et virkelig godt formål… Håber vi ses : ) Læs mere HER.

Dette indlæg blev udgivet i A-Derma, AnneMArie Börlind, BEAUTY TIPS, Exuviance, Grown Alchemist, Mádara, Peter Thomas Roth, PRODUCTS/SKINCARE. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til GODNAT OG SOV GODT “HUD”

  1. Anette Waaben skriver:

    Sengekær….det har jeg også altid været. Og det kunne nogen gange være lidt af et problem, især da jeg var ung.
    Min aftenrutine veksler lidt. Jeg har i lang tid brugt Eucerin Dermatoclean 3in1 micellar water men synes jeg har fået nogen små sorte knopper på kinderne, så nu prøver jeg Ole Henriksens on the go cleanser med en rensebørste for at se om de forsvinder.
    Efter rens nogen pust med La Roche Posay Thermal Water efterfulgt af Pai Rosehip Biogenerate Oil. Til sidst en ny natcreme fra Tyskland ….frei öl hyaluron lift med både hyaluronsyre, olier, B-vitamin og E-vitamin eller Beaute Pacifique Super 3 en til to gange om ugen.

  2. Karin VS skriver:

    Kære Jo 😊
    Tak for gennemgangen. Altid dejligt at blive inspireret.
    Min aftenrutine ligner meget din:
    Altid, ALTID, rens, også selvom jeg ikke har haft makeup på. Jeg renser den farvede del af med Bioderma, både øjne, læber og ansigt. Dernæst bruger jeg enten Eve Lom eller en almindelig rensecreme. Har jeg god tid, masserer jeg min hud mens jeg renser. Der er Eve Loms renseting virkelig god.
    Om natten bruger jeg ikke creme, men Tretinoin 0.05%. Jeg supplerer nogle gange med en serum fra Olay, men ellers ingenting ovenpå Tretinoin.
    Knus Karin

  3. Birgitte B skriver:

    Uh, jeg er også sådan en type, der går tidligt hjem og i seng… Jeg renser hver aften. Nogle gange med en renseserviet, andre gange er det den helt store tur med vand og sæbe. De fleste dage er det dog bare en omgang øjenmake-up fjerner og en god skintonic/alt-i-en renser til at rense huden. Efterfulgt af olie eller creme af den fede slags og en øjencreme (når jeg husker det). Kh. Birgitte – glæder mig til at møde dig i morgen 🙂

  4. Heidi kjeldgaard skriver:

    Jeg renser altid – morgen og aften. Det er rutine ligesom at børste tænder. Min aften rutine er lige nu: michelar vand fra embryolisse( og jeg knus elsker den) serum fra Anne Marie Börlund og min creme til natten er fra embryolisse lige pt.

  5. Jette Berg skriver:

    Hej Jo, super interessant emne du har gang i, og interessant atse hvad andre gør😊
    Jeg bruger en gentle eye make-up remover pga. linser. Herefter renser al dagens make-up, skidt og støv af med African Black soap – den er fantastisk og super nem st bruge👍. Herefter et par tryk af Ling replenishing hydrator under et tyndt lag beaute pacifique Super 3. Føler dog at jeg mangler lidt olie, men kan ikke rigtig finde ud af om jeg kan bruge olie sammen med de 2 ting? Nogen det måske har et bud? Ind imellem skifter jeg Super 3 ud med xellence argan oil😄

  6. Anne R skriver:

    Om aftenen renser jeg huden fri for makeup og snavs med Niveas micellarwater, evt suppleret med rigtig makeupfjerner, hvis mascaraen er lidt genstridig.
    Derefter trykker jeg lidt olie ind i huden. Og hvis mere fugt er nødvendig, får den lige en gang creme også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *