RYGER DU OGSÅ I KØBEFÆLDEN?


Det ser flot ud ikke? Smukke farver… indbydende emballage, seneste trend og alle beauty producenter laver det, alle bruger det i New York og London Paris.. you name it! Der er ikke grænser hvor smart, fejlfri og lækker du bliver hvis du bruger de her produkter. Nej, nej og nej.

Her må jeg lige fortælle dig min helt ærlige mening (selvom jeg altid gør det). Denne her mening vil jeg dog gerne servere som professionel makeup artist med 17 års erfaring med produkter og et par gode uddannelser bag.. det er ikke for at pakke det ind i selverklæret solid erfaring, men denne her nye beauty trend bør du lige tænke over en extra gang inden du investere dine penge her. Eller i det mindste prøve det i butikken og spørger dig selv om det er noget du får brugt i din daglige makeup runtine.

For nu er det sådan engang at skønhedsindustrien arbejder benhårdt med at opfange tendenser og forsøger at profittere på den, hvilket jo for det meste også kommer os forbruger til gode… selvom jeg kan dog nævne et par trends eller to som jeg synes har været stort FAIL/pengespild for forbrugerne. Men nok om det.. du skal vide hvilke produkt jeg skriver om.

Det nye “it” ord i beautybranchen er “Correction” eller “Corrective”, hvilke betyder korrektion eller at korrigere. Når man korrigere noget så retter man noget på almindelig dansk. I makeup term er det noget man forbinder med at camouflere (dermatologisk camouflage makeup) altså at dække, men selvfølgelig lyder det jo alt for militær farve-agtigt ikke.

De professionelle makeup brands har haft disse produkter i deres sortimenter fra begyndelsen og det har hovedsageligt været solgt til professionelle makeup artister, som også professionelt er trænet i at kunne bruge denne slags korrigerende produkter.

Nogle mennesker har af medfødte årsager eller pga hudsygdomme i ansigtet farveforskelle og det kan være meget synlige farveforskelle. Men tror de færreste faktisk begiver sig ud i dette her regnbuefarvet korrektions projekt i deres hverdags makeuprutine.

En ofte set problem er rødmen i huden. Den røde tone i huden vil man ofte korrigere med en grøn farve fordi grøn neutralisere/ophæver rød. Orange neutralisere ophæver blå, og blå kunne f.eks være en yderliggende blodåre i ansigtet. Denne metode at ophæve farve med farve er der nogle hoveder i skønhedsindustrien der har set man jo også kan tjene penge på. Så vi kan forberede os på, at mange makeup brands kommer til at lancere eller allerede har lanceret disse korrigerende produkter som noget helt nyt og fantastisk til os helt almindelige forbrugere, der faktisk overhovedet ikke har brug for den slags korrektion i ansigtet og let kan klare ved hjælpe at et mere simpelt produkt. Men som almindelig forbruger kan dette være svært at gennemskue.

Der findes derimod meget nemmere løsninger for de mere farvealvorlige hudproblemer, faktisk kan jeg anbefale airbrush som noget af det bedste, pæneste resultat, mest holdbare og lette at arbejde med. Før airbrush arbejdede jeg også meget med MAC og La Roche Posay produkter som netop specifikt henvender sig til problemhuden også med farveforskelle. Og der findes masser af andre virkelig gode produkter til de her særlige makeup udfordringer også de mindre af slagsen. Så lad en professionel om at anvende disse produkter som udgangspunkt inden du hælder penge ud af vinduet. og har du virkelig så alvorlige hudproblemer at din hud skal dækkes 100 %, så få rigtig hjælp af en uddannet fagperson til at lære dig hvordan du dækker bedst og pæneste med de letteste metoder for dig. For det lover jeg dig findes både fagpersoner og produkter.

Jeg kan sagtens forstå hvad det gør ved én ikke at ligne de andre, fra dengang jeg selv havde acne som 25 årig. Det var pinefuldt for sjælen og selvværdet, men jeg endte heldigvis med at slippe godt fra det med medicinsk behandling. Men nu er jeg efterhånden også lidt træt af en voksende kultur (sikkert i takt med sociale medier) hvor vi skal pakke os så meget ind at vi ikke længere ligner os selv… bruger selv filter på Instagram som selvforskyldt på alle mine billeder. Men hud er jo hud og sådan er det for alle uden filtre og retouchering. Instagram og You Yube opfordre os på mange måder til vi skal være perfekte at se på og helst med 10 kilo makeup og kunstige vipper. Men det er nok en helt anden historie.

Jeg hylder i hvertfald naturlighed og vil være med til kampen om at acceptere os selv som vi nu engang ser ud “In Real Life”. Og selvfølgelig også guide dig godt igennem skønhedsjunglen.

Dette indlæg blev udgivet i Airbrush makeup - Dinair, BEAUTY TIPS. Bogmærk permalinket.

7 svar til RYGER DU OGSÅ I KØBEFÆLDEN?

  1. Lise skriver:

    Hej Johanne,
    Hvordan slap du af med din acne hud?
    Jeg ahr ikke acne, men derimod en hud der er præget meget af min hormonbalance og det driver mig vanvittig – jeg er altså 33 år!
    Måske du har nogle råd?

    • Jo's skriver:

      Kære lise, Jeg fik til sidst piller (rocutan tror jeg de hed) på recept hos en hudlæge efter at have prøvet alt muligt andet. Jeg synes det aller bedste ville være at tale med en hudlæge. Dog vil jeg også sige at min hud og alt muligt andet er også påvirket af min cyklus. Men god hudpleje der ikke forstyrre hudbarrieren er altid et godt udgangspunkt. Mild rens (undgå noget der udtørrer og scrubs) og et godt serum, samt fugtgivende creme. Kh Jo

      • Lise skriver:

        Tak for svar – jeg tror også piller er en for skrap metode til min hud. Renser og plejer min hud godt, så næste “forsøg” er at undgå mælkeprodukter – og det er da godt nok lettere sagt end gjort. Men hvis det virker, så kunne det være SKØNT!

  2. Anne R skriver:

    Ups. Sådan et produkt har jeg faktisk købt. Bruger det dog meget, meget forsigtigt.
    Er bare så træt af mine røde næsefløje…..

    • Jo's skriver:

      Helt ærlig Anne!😜😍 Jeg tænker at når du så skal dække næsefløjene skal du jo nu bruge to produkter.. en neutraliserende (grøn) produkt først og efterfølgende concealer eller foundation. Jeg ville bare have nøjes med ekstra concealer. Men virker det for dig.. det er jo i grunden vigtigst? KH jo✨😊

      • Anne R skriver:

        Så fik man lige skæld ud af læreren 😄
        Det virker ok, men ligesom med concealer holder det ikke længe, fordi jeg er slem til at røre mig selv i ansigtet.

        • Jo's skriver:

          Hahaha… jeg mener alt kærligt og ærligt😀 Husker du at fixere næsefløjene med et tryk med pudder? Så holder det lidt længere😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *