KRØLLER PÅ DEN COOL MÅDE..

Jeg elsker at arbejde med hår og jeg elsker at lave stort hår. Men det er ikke så tit at det sker.. i grunden er mit arbejde som hårstylist at lave naturlig pænt “nede på jorden” hår. Men det kribler i fingrene når jeg får lov til at lave hår lidt extraordinaire.. som på hende her.

Caroline Henderson reprænsenterer stil og mode for den der personlige og helt gennemførste måde. Hun har hud så glat og gennemfugtet som en 25 årig, til trods for hun kan skrive det dobbelte i sit pas. Hvis du spørger hende hvordan hun bære sig ad med det er det i grunden ret simpelt. Mild rens, masser af fugt, søvn og sund kost. Hun hviler i sig selv og ved bare altid hvad der er fedt og inspirerer også mig hvad angår styling. Ind i mellem er jeg så heldig, at hun booker mig og der er altid spændende hvad hun har af idéer til sit hår.

Så forleden da jeg havde Caroline i stolen i forbindelse med pressemødet for den kommende sæson af Toppen af Poppen, fik jeg lov til at krølle hendes hår med dette smalle krøllejern fra HH Simonsen. Resultat blev så flot og kan ikke vente til jeg får lov til at bruge det igen. De små krøller er nemlig ret hotte hvis du spørger mig (mangler i øvrigt én der gider at afprøve det i mit hår). Det minder mig om folkeskoletiden hvor vi alle havde permanentet hår, marco polo bluser og små bandanas om halsen. Elsker at gå på opdagelse i fortiden og genopdage beauty stuff på den cool måde… netop ligesom disse proptrækkrøller jeg lavede på Caroline.

Hvad siger du.. ville du springe ud i de små krøller?

Dette indlæg blev udgivet i BEAUTY TIPS, HAIR, hair products, hairgadgets, HH Simonsen, Kérastase, PHOTOSESSION. Bogmærk permalinket.

12 svar til KRØLLER PÅ DEN COOL MÅDE..

  1. Louise T. skriver:

    Jeg ville elske små krøller, men er sikker på, at det ville tage en evighed at lave i mit store hår 😂

    • Jo's skriver:

      Det kan næsten tage pippet for én hvis det er et kæmpe garn, men har man teknikken så synes jeg faktisk det går stærkt. Ville dog ikke kunne gøre det så godt i mit eget hår… det er bare for langt😅

      • Louise T. skriver:

        Sig til, hvis du skal bruge en med langt hår – og meget af det. Jeg ved ikke, om mit er lige så langt som dit, men jeg forestiller mig, at det kan blive til en kæmpe løvemanke med de fine små krøller som du lavede på Caroline Henderson 😀

  2. Birgitte B skriver:

    Jo da, hvis jeg havde langt nok hår, hahaha… Men vil du ikke lave et indlæg om gode produkter til styling af kort hår? kh. Birgitte

    • Jo's skriver:

      Så kan det bare blive til lidt krøl på toppen😅😂 Jeg ved godt jeg mangler det der korthårs-indlæg til dig. Nu må jeg se og komme igang😉🤓😅

  3. Charlotte Førsterling skriver:

    Elsker stort hår og kan ikke få fylde nok 😆 Til fest bruger jeg endda kunstige “lokker” så jeg kan få endnu mere fylde. Tror ikke firserne helt har sluppet sit tag i mig. Er også storforbruger af hårlak…..så jo for søren jeg er med på den værste, hvis det kan give mig højt hår 😂😂

    • Jo's skriver:

      hahaha… med hår bare jo større mere jo bedre. Jeg elsker at lave stort hår på andre og bruger rigtig meget at toupere, så kan jeg lave håret kæmpe stort😀👏

  4. Iben Larsen skriver:

    Ja tak til proptrækkerkrøller. Nu er jeg ret heldig, at være udstyret med et tykt, lang og krøllet hår, der minder en del om det du har fremtryllet på Caroline (blot er mit rødt). Jeg mangler dog altid input til produkter der lukker eller nærmest forsegler enderne, for at undgå frizz og høstak versionen. Har du mon gode tips i den boldgade?
    Tak

    • Jo's skriver:

      Brug en stylingcreme eller gelé ( hvad du nu foretrækker, bare noget med hold.. ku også være hårspray) og bland sammmen med et hårserum, hårolie eller leave in conditioner i håndfladen og fordel rundt i vådt eller tørt hår… elsker rødt hår😊👍✨

  5. Stinna skriver:

    Hej Jo,
    har du mon nogle tips til produkter til tørt, langt, krøllet hår, men som er uden parfume? Er ret vild med curl shampoos, men kan ikke finde dem uden parfume – heller ikke krølle-cremer/styling 🙁

    • Jo's skriver:

      Det er ikke altid nemt at finde de gode produkter uden parfume… tit er det mest til all-round. Men prøv at tjekke Purely Professional ud.. de laver de skønneste produkter uden parfume både til hud og hår. Deres leave-in conditioner synes jeg er rigtig god i kramme i enten tørt eller fugtigt hår. Evt bruge en lille smule af deres voks eller skum og bland sammen i hånden inden du påfører produkterne i håret. Det gør jeg tit med produkter for både at få hold og blødhed. Jeg har nemlig også selv krøllet langt hår. Deres shampoo 0 elsker jeg i øvrigt også til mine børn… men den er ikke decideret til krøller😊🌸

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *