LAVER DU OGSÅ DISSE 5 MAKEUP FEJL

Jeg scanner altid helt ubevidst folks makeup.. det er ikke med vilje, men nok nærmere en arbejdsskade efter så mange år som makeup artist. Ret hurtigt vil jeg udfra et makeup-pet ansigt se hvad jeg ville gøre anderledes for at fremhæve deres smukke træk, samt skjule det der måske skal skjules. Og jeg kan sagtens forstå at det altså ikke lige nemt af finde ud af hvad man skal og ikke skal med makeup.

En af mine rigtig gode tips som professionel makeup artist er at bruge mindre synlig makeup der hvor du oftes gerne vil skjule noget frem for at fremhæve det med masser af makeup.

  1. Liner er fint til de fleste, men sidder ens øjne lidt tæt eller gerne vil snyde øjnene længere fra hinanden skal man passe på med den våde- eller blyant (tydelige) liner, især når bliver tegnet op ind til øjenkrogen. Dette giver fokus på øjnenes placering i forhold til hinanden og synes derfor tættere end de måske reelt er. Derfor kan det være en god idé enten at droppe sort og mørke linere eller skifte den ud med en blødere liner. F.eks. en brug en øjenskygge som liner istedet.
  2. Pudder kan være en udfordring, især hvis du har tendens til tør hud, har tørre pletter i ansigtet, uren hud og/eller moden hud. En helt klassisk farvet pudder sætter sig nemlig næsten altid i det man prøver at skjule med makeuppen. Det bedste er jo selvfølgelig at gøre noget ved hudplejen aller først, så man kan komme tør- og urenheder til livs. Evt. brug kun farvet pudder i t-zonen der hvor man synes man måske skinner lidt for meget. Eller brug en transperant løs pudder ganske let som muligt.
  3. Foundation… Nu er det ikke kun farven og undertonen du skal være opmærksom på her, men især også hvordan den ligger sig på huden. En foundation som jeg bedst kan lide den, skal ikke ses, men må godt anes en smule, men aller helst slet ikke lægges mærke til. Så en foundation der ligner den skal fjernes med en spartel er ikke en foundation, men en maske. Og har du problemhud såsom urenheder, kan netop en tykt lag foundation øge fokus på huden, for man kan dog godt dække farveforskelle og rødmen, men aldrig strukturen på urenhud. Prøv at gå efter de lette foundations af slagens, farvet dagcremer eller CC/BB cremer. En smuk lagt foundation kan man ane huden under. For fregner, karsprægninger og alt det meste der vil sige at have en helt almindelig og normal hud, som I mine øjne ikke skal gemmes væk. Er der noget extra der skal dækkes, brug evt en smule concealer.
  4. Concealer bruger jeg ganske lidt af rent personligt. Men der er to typiske fejl du kan lave med din concealer. Den ene er selvfølgelig at den enten er alt for lys eller alt for mørk. Som udgangspunkt skal den have samme farve som resten af ansigtet. Og undtagelsesvis en meget lille bitte smule lysere. Udover nuancen, så er en fuldfed concealer under øjnene til en dagsmakeup aldrig naturlig. Og her kan du risikere at den lægger sig i de fine linjer ved øjet og fremhæver netop noget man måske havde til intention at dække.
  5. Læber. Har man små læber og kommer en mørk læbestiftfarve på læberne, samt oveni bruger en mat en af slagsen så kan man godt regne med fokus er på munden. Har man oveni tendens til kaffetænder (det tænker jeg er ok jeg skriver når jeg selv har lidt kaffetænder) så kan så er det vigtig at finde den undertone der gør tænderne hvidere og  netop ikke mere gullige. Det er meget individuelt hvilke undertoner der får tænderne til at se hvidere ud og en naturlig farvet gloss vil altid få små læberne til at virke større end de små mørke og matte.

Det er jo altid vigtigt at nævne at hvad der virker makeupmæssigt for nogle, virker måske ikke for andre. Og der selvfølgelig er ikke nogen forkert måde at lægge makeup på, for man skal altid gøre det der gør én glad og ikke tænke på hvad andre tænker. Så det er kun til inspiration og mit udgangspunkt som professionel makeup artist❤️

Dette indlæg blev udgivet i BEAUTY TIPS, VIDEO GUIDE, Videoguide. Bogmærk permalinket.

14 svar til LAVER DU OGSÅ DISSE 5 MAKEUP FEJL

  1. Rikke skriver:

    Uh, dette indlæg får mig både til at ønske mig at møde dig på gaden (så du kan scanne min makeup og komme med gode råd), og til at håbe at jeg ALDRIG løber ind i dig (så du ikke dømmer min makeup helt ude) 😅😂
    Kh Rikke (med den sikkert ALT for lyse concealer 🙈)

    • Jo's skriver:

      Haha… Kære Rikke, du skal slet ikke være bange for at møde mig… jeg dømmer ikke andres makeup eller tænker dårligt om sådan som de ser ud, men nok meget nærmere tænker f.eks. tit “det kunne have været fint med lidt mindre makeup” eller “hun ville kunne bære en rigtig heavy gang smokeyes”… Og det er jo derfor jeg er her på bloggen, for at komme med lidt gode tips til dem der mangler😉😍 I øvrigt kan du gemme den lyse concealer til vinterperioden og så have en mørkere til sommeren… og så mixe dem i løbet af året alt afhængig af din hudtone😀

  2. Louise Eriksen skriver:

    Et virkelig godt indlæg. Men jeg er desværre typen som bruger en del pudder. Og ja det får får til at se rør ud. Men hvis jeg nu stadig gerne vil bruge en pudder. Fedter i t zonen og meget tør de andre steder, er der eventuelt en pudder du vil anbefale?

    • Jo's skriver:

      Tusinde tak… uden af at have mødt dig kunne det lyde som om du har lidt ubalance i huden med fedtet t-zone og tør i resten af ansigtet. Så hvis du bruger sæbelignende produkt eller scrub, så ville jeg anbefale at lægge det på hylden i en periode på nogle måneder og se om det ændre noget. Brug feks micellar rens og/eller creme rens. og husk at fugte huden godt morgen og aften efter rens… men mht til dit spørgsmål, så kan det være en smule svært at sige hvad der passer bedst af pudder til dig. Men som udgangspunkt så foretrækker jeg selv altid transperant løs pudder. Jeg vil nemlig kun have farve fra foundation ikke fra pudderen… så er det lidt dobbelt konfetti for mig. Jeg bruger mest pudder (transperant løs) pudder til at fixere min base med og for at mattere😊🌸

  3. Lone H skriver:

    Ja jeg ville jo så elske at møde dig på gaden hvis du giver tips og tricks fra dig. Selvom jeg dagligt har lagt make-up i maaaange år kan jeg altid bruge ny inspiration. Så dette indlæg er alletiders. TAK😁
    PS. Super tip med at have 2 farver concealer

  4. Stinna skriver:

    Jeg ville elske at få lagt makeup af dig, bare så man kunne vide hvad dælen der kunne være fint! Er vild med det her indlæg 🙂

  5. Anne R skriver:

    Jeg drømmer om en rigtig tur i stolen hos dig, hvor du kan give mig en masse helt personlige fif. Jeg synes, det er så svært at vurdere, hvad der klæder en selv.

    • Jo's skriver:

      Det var jo måske også kun en halv tur du fik i Magasin sidste år😉 Måske det faktisk selv kunne være lidt sjovt at komme i stolen hos én ligesom mig selv og hører deres mening. Det er altid dejligt med nye input💕👍

  6. Birgitte B skriver:

    Ih jeg er glad for at mange af de ting jeg gør, var noget du roste da vi sås 😊 Men jeg prøver at holde det naturlige look. Tror slet ikke min hud ville kunne tåle foundation til hverdag. Hahaha. Knus Birgitte

    • Jo's skriver:

      Du har nemlig godt styr på dit beauty stuff👏😀💄 Altså jeg bruger heller ikke noget på huden hver dag udover diverse sera og cremer👍😍 Jeg er stor fan af naturlige looks🙌☺️

  7. Tanya skriver:

    TAK for at bekræfte at mørkere læbestifter bare ikke er så godt til os med knap så fyldige læber. Jeg synes altid min mund kommer til at se mindre ud når jeg har en kraftigt farvet læbestift på – og ender med at duppe det meste af igen…
    Til gengæld er der mange fine lysere farver som jeg gerne ville bruge mere når jeg skal ud, men det er godt nok svært at finde nogen der holder til at man spiser middag ude. Er der noget der holder rigtigt, eller skal man hellere bare opgive (de der to-trins, med en farve der tørrer ind og så glans ved siden af, kommer bare til at klumpe på mine læber, så det holder heller ikke).

    • Jo's skriver:

      Jeg går også udenom de mørke, men ikke de røde💋😉 Der er jo aldrig noget i vejen for at touche up på læberne undervejs i middagen.. men prøv nogle af de kysægte fra Max Factors de er ret gode og ikke alt for dyre.. de findes også uden glossdelen. Ellers laver Elizabeth Arden nogle ret gode der ikke er alt for tørre. Dog synes jeg de oftes langtidsholdbare er alt for farvefyldige/fuldtdækkende og det er jeg ikke altid nødvendigvis så meget til🙈🤓💕

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *