VIDEO GUIDE: DE BEDSTE RÅD OM FOUNDATION OG BASE #2

Jeg håber du vil kigge med i min video guide denne gang om foundation og base, for her deler jeg mine makeup artist trick til en smuk strålende hud. For med en smuk naturlig hud bliver resten af makeuppen næsten være sekundært. Jo mere du forsøger at dække over og komme på huden, jo mere vil det afsløre at du har forsøgt at skjule og dække over noget… og så kan man komme til at tiltrække fokus på alt det man egentlig gerne vil skjule.

Men er man viljefast og tålmodig kan man nå rigtig langt med sin hud med de mange produkter og behandlinger der findes i dag. Sådan er det jo også med kroppen. Lever man usundt, ryger, tager sol, drikker meget alkohol og ikke får nok frisk luft, motion osv. Så er jeg sikker på langt de fleste vil bære præg af det i både krop og ansigt på sigt (måske også indeni). Og som 40 årig kvinde kan jeg lige love for at alt for meget træden ved siden af også viser sig endnu hurtigere end da jeg var 20 år. Så her er alt med måde og vedholdenhed nøgleord for mig.


Mine tips her gælder om du er 20 år, 40 år eller 60 år.

  1. Brug lette foundations eller BB/CC cremer.
  2. Bland foundation i din dagcreme/solcreme.
  3. Bland en smule “glow” creme i din base eller dagcreme. (glow cremer indeholder shine/perlemor)
  4. En base der ser fugtet ud, ser også sundere og mere naturlig ud end end helt tør base.
  5. Dækker du over render under øjnene, så tjek lige om du har dækket lidt for meget (render har vi alle mere eller mindre.. det er altså ingen skam).
  6. Brug altid pudder efter du har lagt en creme base også under og over øjet. Så holder din base og øjenskygge meget længere end hvis du ikke gør.
  7. Løs transperant pudder giver ofte en mere naturligt look fremfor en fuldt dækkende. Og husk tør pudret hud kan tiltrække fokus på en ujævn hud, fine linjer og rynker.
  8. Er du i tvivl om du har ramt den rette nuance til din hud eller om du har fået for meget på. Så dobbelttjek altid i dagslys.

Mit bedste råd er altid at forsøge at arbejde med det du forsøger at dække over.. om det er pigment pletter, akne, render under øjnene eller noget helt fjerde, så undersøg muligheden for at afhjælpe det du forsøger at dække i stedet for. Og skal man egentlig dække over alt?

Dette indlæg blev udgivet i BB Creams, BEAUTY TIPS, Dr. Irena Iris, Erborian, foundation, Gosh Copenhagen, Isadora, MAC, Mii Cosmetics, PRODUCTS/MAKEUP, Shisheido, Sisley, VIDEO GUIDE, Videoguide, YSL. Bogmærk permalinket.

14 svar til VIDEO GUIDE: DE BEDSTE RÅD OM FOUNDATION OG BASE #2

  1. HeleneR skriver:

    Hej Jo,
    Aller først – dejligt med videoer :o)
    Mht. foundationbase synes jeg det er svært når man lider af Rosacea og derfor døjer med rødme. BB cream eller lignende giver simpelthen ikke nok til at jeg føler mig klædt på til at gå ud i verden. Omvendt ønsker jeg ikke et tungt dækkende resultat og føler min hud ikke kan ånde under foundations som dækker lidt mere – what to do?! Har i mange år brugt Tromborgs mineralpudder, men er hele tiden på jagt efter den foundation der bare gør at min hud ser lækker og levende ud – uden jeg ligner en tomat!

    Og så lige et spørgsmål til den første video om renserutiner :o) hvordan kan det være at du bruger Bioderma om aftenen og cremerens om morgenen? Jeg bruger selv samme rens fra Pai og føler den renser makeupen meget mere blidt end Biodermaen, den kan jeg til gengæld godt finde på at bruge om morgenen til lige at fjerne natten.

    • Jo's skriver:

      Kære Helene.. jeg tror netop airbrush ville være noget for dig, men man skal lige orke at sætte sig ind i det.. det er egentlig ret nemt og tror i øvrigt jeg må lave en video om hvordan man gør det på sig selv.. for at vise letheden. Ellers er der vist allerede en video på youtube kanalen hvor jeg gør det på min veninde. Men man kan jo godt bruge BB i hele ansigtet og så mere dækkende foundation på de områder hvor rødme fra Rosacea er. Og ellers er der også meget forskel på BB’s… jeg sværger til Shiseido. Jeg har altid en medium med mig på job.. den passer til de fleste og god til bla rødme. Kan nok ikke fjerne en rigtig rosacea rødme, men ihvertfald tone den ned.

      Mht til rens…jeg bruger Bioderma om aftenen for at fjerne makeuppen og rense huden af. Om morgenen bruger jeg ofte cremerens, da de er meget milde og jeg ikke er blevet beskidt i ansigtet i løbet af natten. Og så kan jeg godt lide at massere ansigtet med cremerensen om morgenen og skylle af i badet i det varme vand. Og den Pai rens er virkelig noget af det bedste renseprodukt nogensinde🌸

  2. Bente H skriver:

    God video. Jeg er snart 60. Elsker makeup men synes det er svært med pudder og bruger det sjældent. Jeg synes jeg ser “tør” ud. Kan du anbefale pudder til dehydreret hud.

    • Jo's skriver:

      Tusinde tak Bente✨ Hvis man har en moden hud kan man evt forsøge sig med noget der hedder før pigmentering. Det er pudder først og derefter foundation. En moden hud taber det fugtede udseende, så for at snyde lidt på den konto kan du som jeg viser i video blande lidt “glow” i din BB cream, foundation eller dagcreme. Og så kan du nøjes med let løs pudder som jeg viser i videoen også det giver netop ikke dette meget pudret look😊

  3. Anne - Sofie Arildsen skriver:

    Tak for super god video, meget brugbar. Hvor får jeg fat i den foundation du taler om? Og er den også i meget lyse farver?
    Hilsen Anne – Sofie

  4. Tanja skriver:

    Synes jeg mister den glød i ansigtet som jeg lige har bygget op, hvis jeg bruger pudder over. Så derfor tror jeg ikke jeg har brugt pudder over i mange år tror jeg:) måske det skal overvejes for det er rigtigt at øjenmakeup ikke holder så godt faktisk:) tak for endnu en brugbar video:)

    • Jo's skriver:

      Jeg kan slet ikke arbejde uden “foundation/concealer + pudder metoden”.. det kan varmt anbefales hvis makeuppen skal holde længere, især på øjnene. Jeg bruger dog altid kun løs transperant pudder⭐️😄👍

  5. Anne R skriver:

    Jeg er ikke så glad for pudder længere. Det fremhæver alt det forkerte i mit ansigt, især under øjnene.

    • Jo's skriver:

      Hvad der fungerer for mig, fungerer nødvendig ikke for dig. Og når det så er sagt, så er der meget stor forskel på løs pudder, samt den nuance man bruger. Derfor bruger jeg selv altid transperant løs pudder, synes fast pudder med farve dækker alt for meget og netop under øjet kan det blive meget tungt. Og så er der bare nogle af dem der er mere usynlige end andre🌸

  6. Anne - Sofie A skriver:

    Hej igen undskyld jeg mener DR. Irena Eris jeg forklarede mig ikke godt nok.
    Tak for svar.

    • Jo's skriver:

      Den fås hos Salling online. Men lidt svært at købe en foundation uden at prøve den først mht til rette nuance og om man kan lide konsistensen. Den hedder lift fluid og jeg glemte at sige at den holder super godt🌸

  7. Maria skriver:

    Hej Johanne. Rigtig godt indlæg. Kan se du bruger Gosh produkter og da jeg er studerende tænkte jeg du måske kunne anbefale dine favoritprodukter derfra, da du jo nok har mere erfaring med det 🙂 ? Har indtryk det er et godt budgetmærke og ovenikøbet dansk, men der er sikkert nogle ting der er bedre end andre.

    • Jo's skriver:

      Kære Maria, tusinde tak… Gosh laver nogle rigtig gode og budgetvenlige produkter😀👍 Jeg skal forsøge at sammensætte et indlæg, men kender ikke hele deres sortiment. Kh Jo🌸✨

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *