VIDEO GUIDE: DE GODE LÆBETIPS #6

Der er intet som farve på læberne og dette beauty produkt er nok for mig prikken over i’et og der kan få min selvtillidskonto til at stige et par grader. Jeg har læbestifter og gloss liggende alle steder uden overdrivelse og jeg kan aldrig finde den jeg skal bruge. Og har jeg glemt at komme farve på læberne om morgenen, også selvom jeg intet andet makeup har på, ryger der lidt på i bilen på vej til skole for at aflevere børn… det er blevet sådan lidt hverdags-glamour for mig.

Det kan for nogle kræve overvindelse at begive sig ud i kulørte læber, men det er som regel godt givet ud. I videoen får du et par tips til let-farvet læber, som alle kan bære.


Der er ingen der siger du skal gå “all in” på de fuld fede farver, for lidt her er også godt.

1.Tørre læber? Brug en fugtgivende læbesalve eller pomade samtidig med du bruger din fugtighedscreme om morgenen, så er læberne nemlig også klar til makeuppen bagefter. Evt brug den inden sengetid om aftenen, hvis de er ekstra sprukne og tørre.

2. Har du en læbestift liggende som du synes måske er for meget til hverdags looket, så brug lidt læbepomade først og dup herefter lidt læbestift på læberne og fordel let med fingeren. Så bliver farven mere afdæmpet og du får måske også brugt læbestiften til hverdag.

3. Vil du starte med at bruge kulør på læberne, så gå evt efter læbestift-hybriderne, som er en slags let transperant læbestift, ligesom den fra YSL jeg bruger på videoen. Bl.a. laver Clarins, Shiseido og Nilens Jord nogle af mine favoritter i denne udgave.

4. Gloss kan give lidt den samme effekt og så kan den meget glossede gloss snyde læberne en smule større pga at de får læberne til at skinne mere.

Husk at matte læbestifter kan få læberne til at se mindre ud og fremhæve evt. linjer og rynker ved og på læberne.

Dette indlæg blev udgivet i BEAUTY TIPS, PRODUCTS/MAKEUP, VIDEO GUIDE, Videoguide. Bogmærk permalinket.

12 svar til VIDEO GUIDE: DE GODE LÆBETIPS #6

  1. Susanne Aagaard skriver:

    Rigtig gode tips👍 tak for jeg havde netop gået mine læbestiftr igennem og var klar til at købe en af de matte😞 så fint du lige fik det med at os med alderen ikke behøver at få en strammere 👄 mund 👍 💄 tak

    • Jo's skriver:

      Hehe… er jo selv én af dem med alder, så det fungere heller ikke fantastisk for mig😁😜🌸

  2. anna skriver:

    Hvad hedder Bobbi Brown glossen nøjagtigt? 🙂
    Mvh. Anna

  3. Tanja skriver:

    Jeg har altid læbestift på. Det gør lige det sidste og frisker selv det mest vintertrætte ansigt op:) har vænnet mig selv til røde læber og elsker det. Dog ikke for markant men netop duppet på så det ikke bliver for meget farve. Elsker bare røde læber:) det er så fint og feminint og synes også at det viser at man godt tør skille sig lidt ud så mit bedste råd til alle er bare at springe ud i bare lidt farve på læberne. Kh. Tanja

  4. Jo's skriver:

    Rød er også min favorit farve til læberne… det er netop bare at springe ud i det😃💕💕

  5. Anne R skriver:

    Jeg elsker diskret farve på læberne (som du viser i videoen, gode tips), men jeg har aldrig brudt mig om knaldrøde læber. Synes ikke, det klæder ret mange, fordi det netop bliver så ekstremt makeuppet.
    Til gengæld ligner jeg godt nok en halvdød, hvis jeg ikke tilfører en anelse farve til læberne. Jeg har en pomade med farve fra Baby Lips, og den elsker jeg.

    • Jo's skriver:

      Haha.. nøjagtig sådan som jeg ser ud hver morgen, indtil der rammer farve på læbern. Så ser jeg igen nogenlunde levende ud😅 💋

  6. Birgitte B skriver:

    Jeg er også stadig vild med min YSL læbestift med olien (har dog en lidt mere rosa farve end den du viser). Fik anbefalet en Shiseido læbepomade på stift (fås også med farve) som primer og det fungerer rigtig godt. Tager den på efter jeg har børstet tænder. Venter lige et par minutter og så på med farven. Det giver for mig et godt resultat – også når jeg bruger min matte læbefarve fra Chanel.
    Kh. Birgitte

  7. Anna skriver:

    Når jeg følger dine råd (salve/læbepomade, duppe læbestiften på og nippe det overskydende af i papir) kan jeg bruge de mere stærkt farvede læbestifter, der ellers står og samler støv i toiletskabet. Havde fx. for første gang i laaaang tid en rød læbestift på i går, uden at det var for meget. Tak og kh fra Anna:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *