BAG BLOGGEN

1-johanne largeOM JO/JOHANNE

Den korte historie er, at jeg ikke kan holde fingrene fra makeup. Hverken når det gælder mig selv eller andre. Derfor har jeg kastet al min lidenskab i makeup-artisteri de sidste 14 år, hvor jeg har lavet alt fra flere spillefilm til tv-serier og reklamefilm, musikvideoer og fotoserier til magasiner.

For et par år siden skete der det magiske, at jeg også fik smag for at fotografere, og fordi jeg ikke kan få nok af at formidle min passion kreativt, ja så opstod bloggen som det mest naturlige cyberspace-barn man kan tænke sig. For her kan jeg slå mig løs, connecte med dig derude og dele min erfaring og alle de insider-tricks og tips en professionel hår- og  makeup artist har.

For mig er meningen med makeup, at den skal fremhæve det smukke og skjule det mindre smukke – og skønheden findes heldigvis tit langt fra de gængse skønhedsidealer. Mit udgangspunkt er helt almindelige mennesker, som altid viser sig fra deres mest kærlige, skæve og smukke side, når de optræder på bloggen.

Og som noget helt nyt kan du også møde mig på mine små makeup workshops, hvor jeg lærer dig hvordan du bliver din egen personlige makeup artist. (se under menu).

Og så det med småt, hvis du orker mere:

Jeg er uddannet i Danmark fra Fagskolen for Dekorativ Makeup i Odense og Los Angeles på M.U.D skolen, været dommer til DM i makeup, lavet makeup og hår, samt del af dommerpanelet til Danish Beauty Award 2014 og Loreal Powder Room under modeugen, samt m.m. Og når jeg ikke arbejder, nyder jeg mit liv sammen med mine to skønne børn.

Omkring reklame/sponseret indlæg:

Jeg har valgt at bloggen ikke skal inderholde affiliated links og alt for meget reklame/sponseret indhold. De få indlæg som dog er sponseret vil det fremgå øverst og tydeligt i indlægget og dem har jeg modtaget penge for. De eneste sponseret samarbejder jeg laver på bloggen er konkurrencer, læsertest, samt videoer hvor det giver mening for mig som professionel makeup artist/hårstylist at fremvise et produkt. Jeg har selv ordet på bloggen og vælger selv hvad jeg synes skal nævnes på bloggen. Alt indhold jeg deler er til inspiration.

Hvis du er i tvivl om markedføringlovgivningen for bloggere ridser denne artikel HER det fint op.

En kommentar til BAG BLOGGEN

  1. Jeanne skriver:

    Rigtig god blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *